moto1.jpg

Martensen Wright PC

Establishing Scandinavian businesses in the U.S. every day.

USA visum: E-1 visum

Sorry, this entry is only available in Danish. For the sake of viewer convenience, the content is shown below in the alternative language. You may click the link to switch the active language.

Denne visum type er ideel for danske virksomheder, som har etableret en betydelig samhandel med varer eller tjenesteydelser mellem Danmark og USA. Samhandel (trade) defineres som sum af både import og eksport af varer eller tjenesteydelser og heraf skal mindst 50% være mellem Danmark og USA. Samhandelen skal være “substantiel”. Der er ikke fastsat nogen bestemt beløbsgrænse. Desuden skal der være tale om en samhandel over længere tid (sædvanligvis mindst 1 år), og med et samlet beløb på ikke mindre end $100,000. Der stilles meget strenge krav til dokumentation for samhandelen; blandt andet i form af fragtbreve, kontoudtog og fakturaer.

De grundlæggende krav til visummet er som følger:

Den ansattes nationalitet
Skal være dansk statsborger

en ansattes teoretiske uddannelse
Ingen konkrete krav

Den ansattes arbejdsopgaver i USA
Skal enten være på højt lederniveau eller en specialiseret stilling.

Ejerskab til den amerikanske arbejdsgiver
Skal være mindst 50 % dansk ejet og kontrolleret

Særlige krav til handelsaktivitet mellem Danmark og USA
Ja, se ovenfor.

Særlige krav til investering i USA
Ingen, bortset fra, at det skal dokumenteres, at den amerikanske arbejdsgiver har midler til at drive virksomheden som budgetteret.

For visummet gælder følgende særlige forhold:

Gyldighedsperiode
Visummets gyldighedsperiode fastsættes af Ambassaden. Tidligere udstedtes E1 visum ofte med 5 års gyldighed, men tendensen er nu en gyldighedsperiode på 2 år. Derefter kan visummet efterfølgende forlænges på basis af fornyede ansøgninger, så længe betingelserne for visummet opretholdes.
Ved indrejse til USA på gyldigt E1 visum gives tilladelse til ophold på to år fra indrejsedatoen. Dette gælder selv om E1 visum har længere eller kortere gyldighedsperiode. Konsekvensen af dette forhold er, at medarbejderen må rejse ud og ind af USA, for at få arbejds- og opholdstilladelse for yderligere to år.

Sagsbehandling
Hele sagsbehandlingen sker på den amerikanske ambassade i København.

Sagsbehandlingstid
Tiden for ambassadens sagsbehandling ligger sædvanligvis på mellem 4 og 8 uger, men der kan forekomme betydelige variationer.

Kan ægtefællen opnå arbejdstilladelse
Ja; efter begge ægtefællers indrejse i USA er den medfølgende ægtefælle berettiget til, på basis af ansøgning, at få udsted et såkaldt Employment Authorization Document. Dette giver ægtefællen ret til at arbejde hos en hvilken som helst arbejdsgiver i USA. Hermed stilles ægtefællen mere fleksibelt end den person, som fik udstedt arbejdsvisum, idet denne person kun er berettiget til at arbejde for den ansøgende arbejdsgiver.