WEBLOGO_RGB.gif

Martensen Wright PC

Stifter dagligt skandinaviske datterselskaber i USA

Forretningsvisa og Green Cards

Vil du etablere dig i USA? Så skal du investere kapital, know-how og din virksomheds omdømme. Få virksomheder har tillid til, at fremmede håndterer processen med at etablere sig på det amerikanske marked, og disse virksomheder vil næsten altid have behov for betroede medarbejdere ved roret eller med særlig teknisk erfaring. For at realisere dette, er der behov for visa og/eller Green Cards til medarbejderne.

Fordi Martensen Wright PC yder rådgivning i forbindelse med dine overordnede forretningsmæssige mål – lige fra etablering i USA til forhandlingen og indgåelsen af centrale kontrakter – er vi i særdelseshed godt rustet til at rådgive om forretningsvisa. Den måde, som du sammensætter og finansierer din virksomhed i USA på, kan være afgørende for, hvorvidt du eller dine medarbejdere er berettigede til et såkaldt Treaty Investor-visum (E-2). Den rolle, som ledelsen i det danske selskab og i det nyetablerede amerikanske selskab indtager (samt deres erfaring og uddannelse), kan være afgørende for, om de kan kvalificere sig til et såkaldt L-visum. Det er nødvendigt at have disse forhold i baghovedet, når du vil etablere dig i USA, så du kan udvælge de bedst egnede medarbejdere og sammensætte de rigtige stillinger.

Vores jurister har i årenes løb håndteret hundredevis af visumansøgninger til USA, ligesom de har sikret permanent opholdstilladelse (Green Cards) for mange af vores klienter, som har ønsket at tage permanent ophold i USA. Vi har tilsvarende rådgivet amerikanske selskaber med midlertidige udstationeringer til Danmark.

 

Visum

Den amerikanske visum lovgivning er – afhængigt af visum type – enten en del af den føderale lovgivning eller fastsat via konventioner mellem USA og det pågældende udland. Reglerne er hermed ensartede for hele USA og således ikke afhængig af, i hvilken stat den pågældende medarbejder skal ansættes.

Læs mere om de forskellige visumtyper på denne side: Visum